SORG Odense – SORG Fyn
tag et GRATiS skridt i at skabe BALANCE iNDE i DiG – hent miniguiden HER
SORGTERAPi &
SORGBEHANDLiNG
ODENSE – FYN
og via Skype eller telefon
Jeg tilbyder tid og et trygt og fortroligt rum, til at tale om og komme hel og sundt igennem din sorg.
– Sorg er hjemløs kærlighed, der skal gives plads til.
Vi sørger naturligt, når vi mister. Og det er en vigtigt at finde tid og rum og forståelse til denne naturlige og psykologisk smertelige proces. Ligesom det er vigtigt også at kunne have tid og rum til andre ting, og til at finde en meningsfuld vej videre i livet.
Det at miste kan blive anledning til udvikling at ny forståelse og ny retning og mening i livet. Den korte tid vi er her.
Vi kommer alle til at miste før eller siden. Vores forældre, et barn, en ægtefælle, kæreste, bedste ven eller dit job eller arbejdsevne. Det kan være i forbindelse med alvorlig sygdom, din egen eller hos en som står dig nært.
“Den største sorg i verden – er dog at miste ..”, synger Kim Larsen – og hvor de ord dog rammer plet.
Cetrine Caroline Liv Boes Blisøe er Psykoterapeut Mpf – og har mere end 29 års Psykoterapeutisk Erfaring.
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening, foreningen af uddannede Psykoterapeuter og Psykoterapeutiske uddannelsessteder i Danmark.
Jeg har selv været igennem en lang sorgproces, idet jeg da jeg var 25 år, tilbage i 1994, mistede min mand, i en drukneulykke, på hans arbejde som nyuddannet dykker i Søværnet. Hvorefter jeg stod tilbage med vores dengang to små børn, min datter, Mette på 2 år og min søn Jacob på 9 måneder.
Så jeg har både fagligt og personlig stort kendskab til og indføling med sorg – og ikke mindst det at komme godt og stærkt igennem ‘den største sorg i verden’ – og det at omverdenen ofte ikke helt forstår én – og den ekstra sårbarhed og smerte det kan være.
I foråret 2019, d. 23. marts, ville skæbnen, at jeg om natten blev ringet op af min kære far, som meget forsagt skulle fortælle mig, at min højt elskede lillebror, som igennem det seneste halve år havde kæmpet med og fået diagnosen bipolar lidelse, havde taget sit liv. Meget rystende. Og på samme tid meget fattet modtog jeg denne chokerende besked. Og tog mig af min familie og mig selv, i tiden der fulgte. Samtidig med at jeg fortsatte mit arbejde i klinikken.
TESTiMONiALS
Det siger andre:
“Jeg har fået det meget bedre. Det har gjort en kæmpe forskel at gå i terapi hos Cetrine.”
– 25-årig mand –
“Hej Cetrine. Jeg kan mærke det hjælper og jeg er glad for at gå ved dig.”
– 35-årig kvinde, mor og studerende –
“Tusind tak for al din kærlige hjælp, via telefonkonsultationer. Det betyder rigtig meget.”
– 48-årig kvinde og selvstændig uddannelsesleder i.f.m. akut krise v. mands alvorlige trafikulykke og efterfølgende operationer –
“Efter jeg var blevet skilt fra min kone igennem 24 år, for ca. 1/2 år siden, kontaktede jeg Cetrine. Jeg var kommet i kontakt med en smertelig sorg og vrede over at kunne se, hvordan hændelser helt tilbage i min opvækst (ikke mindst et meget kærlighedsløst og hårdhændet forhold fra min stedfar) har sat sine spor i mit system og min måde at være på – både som far, ægtefælde og i mit erhverv, samt i andre vigtige relationer. Det ville jeg have professionel hjælp til at håndtere – så jeg ikke fortsætter med at være medskaber af uhensigtsmæssig væren – både med mig selv – og i relation til andre mennesker. Jeg får rigtig mange aha-oplevelser i sessionerne med Cetrine. Det som har været komplekst – og som har været frustrerende, konfliktfyldt, sorgfyldt m.m.m., bliver mange gange meget enkelt og lige til – og nemt at håndtere, når jeg lytter til og følger Cetrines anvisninger, guidede øvelser og tilgange til at forstå sig selv og sine relationer. Det er både lige til brugebare og virkningsfulde tilgange – på baggrund af nogen gange filosofiske og buddistiske livssyn. Det synes jeg rigtig godt om. Jeg får hjælp, til at håndtere forholdet til mig selv og min livshistorie, har nære og dybe samtaler med mine døtre på h.h.v. 25 og 16 år og kan forholde mig konstruktivt i dialogen med min x-kone – trods jeg oplever at hun forholder sig uhensigtsmæssigt over for vores børn, og i forhold til vores bodeling. Jeg bliver også mere og mere bevidst om at skabe et mere nærende liv og arbejdsliv for mig selv. Jeg får sorteret ud i ‘gamle’, drænende overbevisninger – og har fået fokus på at opbygge mit liv på selvvalgte, og for mig nærende værdier. – Jeg får hjælp af Cetrine, på måder, som jeg ikke ville ønske at have været foruden – jeg kunne blot ønske at jeg var begyndt på at arbejde på at tage hånd om mit liv, på denne selvansvarlige måde for mange år siden – det gør SÅ stor og meningsfuld og opbyggende en forskel, på alle områder i mit liv.”
– 52-årig mand, far, morfar og selvstændig ingeniør –
“Du er rigtig god til på en ydmyg og respektfuld måde at give plads til at jeg ‘bare’ kan være mig. Du er et rigtigt godt menneske. Og du er en dygtig terapeut!”
– 67-årig kvinde, mor, bedstemor og terapeut –
“Jeg er bare SÅ lettet, når jeg går fra dig. Selv når vi snakker om det mest smertefulde!”
– 43-årig kvinde og direktionssekretær –
“Jeg har fået en markant bedre livskvalitet – bare efter første gang jeg var inde hos dig.”
– 34-årig mand, far og rejsemontør –
“Du er så troværdig i at du fortæller mig at du selv har haft det rigtig skidt – og har fået det virkeligt godt. Det giver mig en stor lettelse at tale med dig. Og allerede efter 5 min. inde hos dig trillede mine tårer – det skal der ellers meget til at jeg viser overfor andre. Jeg føler en stor tillid og fortrolighed i bare at fortælle dig, alt hvad der fylder hos mig, allerede i første samtale. Sådan har jeg ikke oplevet det, de andre steder jeg har gået til samtaler (hos min læge og hos en anden terapeut). Jeg glæder mig allerede rigtig meget til det videre forløb hos dig.”
– 17-årig pige og gymnasieelev –
“Jeg er startet i psykoterapi hos Cetrine i forbindelse med min mands længerevarende sygdomsforløb – og mærkbare aldring i forbindelse med hans cancer og et misbrugsproblem. Jeg har aldrig fået plads til – og turdet udtrykke mig om så både vigtige og svære ting før – som fx døden – og det at udtrykke mine behov m.v. – som jeg oplever at få plads og rum til hos Cetrine. Og de redskaber hun giver bl.a. til en mere åben og anerkendende dialog i vores parforhold, virker rigtig godt. Der er nogle indsigter i samtalerne med Cetrine som dukker op – og som jeg aldrig har tænkt som muligheder før. Og den fysiske kropsbehandling vi afslutter vores samtaler med et meget beroligende. Det gør mig virkeligt godt at få opmærksomhed og omsorg og støtte til mig selv – både mentalt, kropsligt, følelsesmæssigt og relationelt. Jeg er nemlig en der altid har haft en tendens til på både godt og mindre godt at være der meget for andre – og det er blevet for meget, nu hvor min mand er alvorligt syg.”
– 57-årig kvinde og leder af kursusvirksomhed –
“Hej Cetrine. Tak for den tilsendte lydfil … jeg har allerede benyttet den … med glæde. Og har tænkt mig at benytte den fremover som hjælp til at finde “roen i mig selv” og hengemme mine mange ideer og til tider flyvske tanker eller bare filtrere lidt i dem, organisere dem. Jeg tænker at “roen” giver plads til at blive bedre til at være nærværende i situationer, der kræver nærvær. Jeg har fundet/fået et værktøj til at komme ind til min indre ro/kerne. Så timen (på ‘Kvinde i sorg og krise – workshoppen’) med dig var en god og nyttig oplevelse for mig. Tak for det.”