Feeling is healing (lyder bare bedst på engelsk) og væren med det der er, på en åben, undersøgende og nysgerrig måde – uden at dømme – som modpol til at ‘sidde fast i’ dine overlevelsesstrategier ..
Og på en måde, hvor der er åbenhed og kreativitet til at tænke i konstruktive og hensigtsmæssige baner, i relation til dig selv og i relation til andre. Og også åbenhed og nysgerrighed i at reflektere over – hvad minder det som du er udfordret af – og måske følelsesmæssigt ‘hænger fast i’, lige nu i dit liv, om fra andre situationer i dit liv – måske helt tilbage fra din barndom?
Kender du eksempelvis til det at skubbe din partner væk, når han umiddelbart, og lige ud af landevejen, viser dig sin kærlighed?
Og kunne den adfærd du benytter dig af, i for eksempel at skubbe ham væk, eller på anden måde afvise at tage imod hans kærlige ord eller handling, være tillært tidligere i dit liv, som en den gang nødvendig strategi, for at klare dig – eller måske ligefrem overleve. Det kunne være fra mobning i skolen, mors eller fars manglende nærvær, forståelse eller afvisning af dig og dine behov og følelser, din indre lille piges (eller drengs) måde at klare sig på, for at mindske smerten i at stå alt for alene og føle sig alt for forkert og udenfor. Din såkaldte overlevelsesstrategi i at skubbe det du dybest set altid har haft brug for (det har vi alle) nemlig omsorg, kærlighed, at høre til at være elskede og accepterede, lige som vi er, med vores behov og følelser og væren os.
Beskytter din overlevelsesstrategi dig stadig?
Kender du dine overlevelses strategier?
Eller er din adfærd nogen gange netop en forhindring i at mærke, føle og tage den kærlighed ind, som rent faktisk er der til dig nu?
Som oftest er vores overlevelsesstrategier helt eller delvist ubevidste for os. Det er tillært adfærd, som var til gavn for netop at beskytte os og vores overlevelse engang, den gang de etablerede sig i vores krop, sind og følelsesmæssige system. Og helt instinktivt kan lignende adfærd komme op i os i relation til os selv og andre, når der følelsesmæssigt sker noget, som minder vores psykiske og kropslige følelsessystem om netop de samme eller lignende følelsesmæssige temaer.
Ved så at tillade følelserne, mærke dem, give dem plads, samtidig med at turde åbne sig for kærlighed og nærværet og kropskontakten eller hvad det nu er, som findes i nuet – og øve dig på at tage imod.
Og også at øge din bevidsthed (og måske få hjælp til det), om hvad der er på spil inde i dig – som sider af dig der ubevidst kan konflikte, i det her eksempel den indre utilstrækkelige mor og det indre sårede barn. Som over tid kan ‘skiftes ud’ med en ny og mere helende historie og kropslig fornemmelse af den gode omsorgsfulde, kærlige og nærværende mor som dit indre barn kan tage næring og støtte fra og vokse op af, i din krops celler, nervesystem og følelsesmæssige system – det hele hænger sammen.
Måske genkender du noget af det her?
Måske er det det rene volapyk?
Måske synes du det er langt ude?
Måske giver det dyb mening for dig?
Jeg skriver det her som refleksioner efter en terapisession jeg netop har haft med en kær kvinde. Og som elementer af tilgange jeg i øvrigt kan benytte og se tingene igennem sammen med mine klienter. Og i øvrigt også med mig selv.
Hvis du er interesseret i det, så er de terapiformer jeg har i anvendelse her er bl.a.:
- Relationsterapi
- Holding Terapi
- Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi
- ACT – Acceptence and Commitment Terapi
- Gestalt Terapi
- Psykodynamisk Psykoterapi
- Healing
- Organisk Psykoterapi
Kærligst
Cetrine