|
HOLDiNG TERAPI
HOLDiNG TERAPi er en terapeutisk metode, der hjælper med at opbygge en stærk og tryg tilknytning mellem børn og forældre, ved fysisk og psykisk at holde om barnet.
Det er en følelsesmæssig naturlig proces, hvor mor eller far holder om barnet for at give det nærvær, trøst og kontakt. Og i situationen at rumme barnets følelser.
Holdingterapi er en terapeutisk proces, hvor forældrene opfordres til at insistere på at skabe en kontakt med
barnet, hvor holding finder sted.
Holdingterapi er velegnet til børn, der er blevet forstyrret
i deres udvikling: børn med tilknytningsvanskeligheder,
f.eks. adopterede børn, børn med autisme, OCD, ADHD
eller depression, hvor holdingterapi kan etablere en
autentisk kontakt, og mindske eller helt helbrede de
belastende symptomer hos barnet og skabe roligere,
gladere børn, som er mere i balance - og som har mere kompetente forældre.
På grund af barnets modtand mod at mærke og
udtrykke egne følelser, vil forældrenes insisteren på
kontakt, oftest føre til modstand og afvisning fra barnet.
Igennem terapien støttes forældrene i ikke at lade sig
afvise, men støttes i fortsat at insistere på kontakt og i at fastholde barnet i favnen, fysisk og/eller psykisk, og at
rumme barnets følelser.
Målet er:
- at hjælpe barnet til at udtrykke tilbageholdte følelser
og behov.
- at styrke kontakten og tilknytningen
mellem barn og forældre.
Holdingterapi kan efter behov tilpasses og anvendes i
såvel familieterapi, forældre-barn-terapi, parterapi,
individuel terapi og gruppeterapi. Og er således psykisk, følelsesmæssigt helende for både børn og voksne.
|