En tryg familie er et godt rum at være i, for både
børn og voksne, og den beskytter mod stress.
Familieopstilling, også kaldet Systemisk Konstellation,
er en metode til at se på og udforske det der sker i
et felt imellem mennesker.
En familie er et i sig selv cirkulerende energisystem,
ligesom en virksomhed, en organisation eller et andet
fællesskab er det.
Familieopstilling kan på en blid og direkte måde
hjælpe enhver gruppe og/eller individ til at se på og
løse de problemer, der opstår i deres samspil.
Metoden kan bruges til at løse problemer på mange områder, og til at genoprette kærlighed og venlig
forståelse.
Metoden anvendes både individuelt og med grupper.
Når vi arbejder med dynamikken i et relationelt system,
kan vi dér finde den inddirekte eller direkte årsag til
familiære, eller personlige vanskeligheder, helbreds-
mæssige problemer, såvel som vanskeligheder i
parforhold, arbejdsrelationer og andre relationer.
De mønstre, vi føler os ufrie overfor, men alligevel ikke
har kunnet ændre, er ofte systemisk betinget. Det vil
sige at de har deres oprindelse i et relationelt system
som et energetisk netværk på tværs af tid og rum.
Mønstrene kan komme til udtryk gennem psykiske eller
fysiske lidelser, sociale vanskeligheder, afhængigheds
problemer, følelsen af ikke at høre til, skyldfølelse,
traumatiske hændelser og meget andet.
Det er naturligvis ikke alle problemer, der er systemiske,
alligevel viser mange sig at være det.
Strukturer og forviklinger, der er opstået på et tidligere
tidspunkt i familiesystemet, overtages nogle gange
ubevidst af de enkelte medlemmer og kan føles meget skæbnebetonede og personlige.
Det kan eksempelvis skyldes, at et familiemedlem eller
en medarbejderer er blevet afvist og udstødt, måske
endda flere generationer tilbage, hvilket går imod den underliggende orden, som altid forsøger at skabe
helhed ud fra lovmæssigheden: Alle har en ret til at
høre til.
At alle familiemedlemmer hører til systemet, er en af de grundlæggende lovmæssigheder i metoden. Der er
flere grundlæggende lovmæssigheder, der viser at
kærligheden har en skjult orden. Når vi lytter ind til denne
orden og sætter den i bevægelse, kan vi hjælpe energi-
systemet til at rebalancere sig selv, så kærlighed, respekt
og forståelse kan komme til at strømme mere frit.
Dette arbejde kan altså både udføres individuelt og i
gruppe-/familie sammenhæng.
Det begynder med at fokuspersonen vælger vilkårlige stedfortrædere (i gruppe: de andre deltagere,
individuelt anvendes puder, stole, papirark på gulvet
eller playmobil dukker) for sin familie, og ud fra en indre
følelse i øjeblikket placerer dem på gulvet.
Den indre dynamik bliver synlig og virksom, idet sted-
fortræderne meget præcist kropsligt og energetisk
udtrykker, hvilken dynamik der bevæger sig i feltet.
Ved at lytte til og følge den indre dynamik fremtoner de energe
tiske